Menu

Om Insign

Om insign

Insign blev etableret i 1979 og har gennem årene opbygget et kompetenceniveau og en specialviden, som har placeret os blandt de førende danske virksomheder inden for produktudvikling, fremstilling af prototypeværktøjer og sprøjtestøbte prototyper.

Vi har løst opgaver for en lang række danske og udenlandske virksomheder, blandt andet Novo Nordisk, Bang & Olufsen, Nilfisk-ALTO og Skov, ligesom vi har mange små og mellemstore virksomheder på kundelisten.

Lille organisation med store kompetencer

Målt på ansatte hører Insign ikke til blandt de største virksomheder i branchen, men vores lille fleksible organisation suppleret med det rigtige netværk af samarbejdspartnere betyder, at vi har kontrol over alle udviklingsprocessens faser.

Internt har vi eksperter inden for både mekanisk konstruktion, projektledelse, produktion og materialer, ligesom vi naturligvis råder over al den nødvendige hardware og software. Det drejer sig fx om Creo (PRO/E) og TracePro, som vi anvender som konstruktionsværktøj og til at udføre lystekniske simuleringer på 3D-modeller.

Vidste du det her om Insign?

  • Blev etableret i 1979
  • Fremstiller flere end 150 prototypeværktøjer om året
  • Har anvendt Creo (PRO/E) som konstruktionsværktøj siden 1995
  • Lagerfører over 300 plastmaterialer
  • Har sin produktion- og udviklingsafdeling på Nørmarkvej 31, 7600 Struer

Industrielle ejendomsrettigheder

Resultatet af den enkelte opgave, herunder de dertil knyttede industrielle ejendomsrettigheder, tilhører altid jeres virksomhed. Med andre ord har I ret til at udnytte, ændre, reproducere og videreudvikle rettighederne samt overdrage dem til en tredjepart.